Vindruesorbet

Som haveejer står man indimellem i den situation at man får høstet meget store mængder af den samme afgrøde, man ikke helt ved hvad man skal stille op med. Det var tilfældet i forgårs, da vi høstede druerne i vores drivhus. 14 kilo i alt. At forsøge på at fortære samtlige druer ville nok have ført til en gedigen mavepine, så en stor del blev lynhurtigt transformeret til druesaft og druesorbet.

IMG_20140811_200251628

Sydpå – i Ungarn, Tjekkiet og andre steder – er det ikke ualmindeligt at finde druesaft på menukortet når man er på cafe eller restaurant, imens man herhjemme nærmest ikke kan opdrive druesaft. Forklaringen er jo klar nok – druesaft er tilgængelig dér hvor man rent faktisk dyrker druerne, hvilket man jo ikke gør i større skala herhjemme. Med undtagelse af vores lille økologiske nyttehave, hvor vi har haft en fantastisk drusæson. Prøv lige at se klaserne her til højre. Det skar næsten i hjertet at klippe dem af stokken, for det er jo det skønneste syn!

14 kilo økologiske, grønne druer af sorten himrod høstede vi i forgårs. En del spiste vi direkte fra klasen, en anden del blev kogt til saft og hældt på flasker til senere nydelse. Lækkert. Tilbage stod vi med ca. 7 kilo druer, som på en eller anden måde skulle bruges. Vi var løbet tør for flasker, så saft var ikke lige sagen. Jeg kan ikke mindes at have smagt drueis før, så derfor besluttede jeg mig for at det skulle prøves. Det blev til en druesorbet for det smager da lidt af champagnesorbet…eller…

Jeg elsker de cremede sorbeter man kan få hos eks. Østerberg Ice Cream og Social Food og er ret vild med den konsistens de har. De er nemlig helt igennem cremede og har ikke den der grynede, isede konsistens sorbet eller sherbet ofte har. Lad os bare sige at vi gik efter en Noma-agtig snekonsistens her. Eller…det var i hvert fald det vi endte op med. Opskriften er helt simpel og kan laves med ingredienser man alligevel lige har stående i køkkenet. Det kræver lidt mere tid end jeg havde og nogle lidt andre ingredienser at få den helt cremede konsistens, men altså, den blev alligevel ikke helt dårligt, hvis jeg selv skal sige det og så var den endda supernem at lave. Jeg tog det lidt på slump. Vindruerne blev kogt og efterfølgende siede jeg saften igennem et klæde. Saften blev tilført sukker, glukose og vand og blev derefter sat på køl. Den afkølede blanding blev derefter kørt 25 minutter på ismaskinen og efterfølgende sat på frys.

vinduerSelve isblandingen var en lidt kedelig mosegrøn farve inden den kom i ismaskinen. Den forvandlede sig heldigvis til den fineste snehvide farve under indfrysningen. Optimalt ses burde den have kørt lidt længere på ismaskinen, men jeg havde forregnet mig og skulle ud af døren, så den røg altså i fryseren inden den var helt færdig. Isen havde en god vindruesmag.

drueis drueis2



Ét svar til “Vindruesorbet”

  1. Frederikke siger:

    Har du en opskrift? Sådan hvor meget glukose og vand i forhold til mængden af vindruer?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *