Isfryd – økologisk isbod i Zoologisk Have

15. maj 2016
OBS! Opdatering november 2017. Isfryd er lukket.

I bededagsferien åbnede Isfryd deres første isbar i Zoologisk Have på Frederiksberg. Under parolen; “God is, der smager naturligt”, serverer holdet bag frisklavet, økologisk is til havens gæster fra den mobile isbutik.

isenKøbenhavns Zoologiske Have, som blev grundlagt i 1853, er en af Europas ældste. Haven rummer en dyrebestand med stor variation af dyr lige fra vandrende pinde til elefanter.

Fra jeg var barn til mine midttyvere havde jeg fast årskort til Zoologisk Have, som jeg besøgte jævnligt. Jeg var endda med til at finansiere det nye elefanthus, som blev opført i 2008, så jeg føler en særlig forbindelse til netop dette sted.

Mine besøg i haven blev dog færre, i forbindelse med de store ombygninger som, i min optik, har ført til et tab af landskabelige kvaliteter. Derudover har haven sakket noget bagud på det kulinariske felt, med dyr og dårlig junkfood og forudsigelig konsum-is i kioskerne, hvilket altid har irriteret mig.

Man kan stadigvæk få kedelige pomfritter og hot dogs i kioskerne, men det lader til, at der er begyndt at ske noget på isområdet. For et par år siden åbnede Ben and Jerrys en isbod lige overfor baviangrotten, og nu er Isfryd altså åbnet med frisklavet, økologisk is.

DSC_1597

Michelin-is frozen yoghurt-style

Isfryd er placeret i Zoologisk Haves nordvestligste hjørne, ved tigeranlægget i havens Asiatiske afdeling. Den mobile isbutik er indrettet i en ombygget, hvid container med et lidt urbant street foodtwist.

Opskrifterne til isbodens is og sorbeter er udviklet af en af Danmarks førende køkkenchefer, Wassim Hallal, fra den Michelinstjernede restaurant, Frederikshøj i Århus. Restauranten kom med i gastronomiens fineste selskab i februar 2015, hvor den fik tildelt en af de eftertragtede michelinstjerner.

Isblandingerne  fremstilles af økologisk mælk. De bliver produceret af Skarø Is, som lever direkte til butikken i Zoologisk Have. Isen indeholder ingen unødvendige tilsætningsstoffer.

Isen sælges i klassisk frozen yoghurt-stil ved at man selv tapper den fra en soft icemaskine og tilsætter topping. Derefter betaler man efter vægt ved kassen.  På åbningsdagen, store bededag, var der gratis is til alle havens besøgende, så køen var – forståeligt nok – lang. Havens årskortholdere havde fået besked om åbningen og den gratis is via nyhedsbrevet, hvilket gjorde arrangementet til lidt af et tilløbsstykke.

DSC_1621

IMG_20160422_103300463

Varierende sortiment

Sortimentet indeholder 8 forskellige slags is, som varierer efter sæson og efterspørgsel. Pt. består sortimentet af 4 sorbeter og 4 mælkebaserede is, som er parret 2 og 2 i de 4 ismaskiner:

Mokka -> Jordbærsorbet
Vanille -> Hindbærsorbet
Lakrids -> Rabarbersorbet
Chokolade -> Solbærsorbet

Man kan sammensætte sin is med præcis de smagsvarianter man ønsker, men vælger man 2 is fra samme maskine, så vi de blive blandet sammen i én smuk og dekorativ soft iceswirl.

Her i åbningsperioden er der 6 forskellige økologiske toppings at vælge mellem: nødder, mørke chokoladedråber, lyse chokoladestykker, chokoladepulver, samt brombær- og jordbærmarmelade fra Bandholm Frugtplantage.

Da jeg var forbi, som en af de første på åbningsdagen, var der endnu lidt startvanskeligheder med 2 af maskinerne, som ikke frøs isen helt optimalt, men det vil jeg tro, at de har fået styr på nu.

Jeg var særligt begejstret for frugtsorbeterne og mokkaisen. Sorbeterne er ikke overdrevet søde, men derimod let syrlige – på den gode måde. De 4 aktuelle sorbeter befinder sig alle indenfor den røde farvepalet med solbærisen, som den absolut mest markante, både visuelt og smagsmæssigt. Mokkaisen er cremet og blød, med en god karameliseret kaffesmag. Konsistensen er fast, men tilpas cremet, som en god soft ice.

Det er altid lidt hektisk på sådan en åbningsdag, så jeg må snart forbi igen og smage på sagerne i en lidt mere rolig stund.

Pris
25 kr./ 100 gram

Isfryd
www.facebook.com/Isfryd-522091724628513/

Zoologisk Have
Roskildevej 32
2000 Frederiksberg
www.zoo.dk

DSC_1596

DSC_1602

elefanthus

DSC_1739

DSC_1729

DSC_1648

DSC_1763

DSC_1690

DSC_1694

DSC_1638

 

follow-me-on-instagram

 

 

 



Ét svar til “Isfryd – økologisk isbod i Zoologisk Have”

  1. It truly is a good Smart Balance Wheel http://www.fashionhoverboard.com with a much more sleek start looking. It is exceptionally wonderful.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *