Hansens Is på Roskilde Festival 2017

For mig er der stadigvæk primært the orange feeling – summen af det hele, der får mig til, at vende tilbage igen og igen…Særligt det sociale, at være sammen med vennerne non-stop i flere dage, alle de skøre ting som kun opstår på Roskilde Festival, som det skøre Star Warsoptog vi stødte på ude på campingarealet, den legendariske alien-boller-ko-fane, musikken og maden. Dét er orange feeling

Musik, kunst og lighed
Selvom musikprogrammet i år lod en del tilbage at ønske, så var der rigeligt at komme efter på mad og kunstsiden på årets Roskilde Festival.

Roskilde Festivalens overordnede fokus er i perioden 2016-2018 lighed, hvilket bl.a. kommer til udtryk i en række tværfaglige projekter, hvor kunst og musik sætter fokus på kulturel lighed og emner som etnicitet, religion, seksualitet og køn. Kunstprojekterne på årets festival var kurateret ud fra parametre om, at de skulle være: dialogskabende, interaktive, humoristiske og betagende. Kunstprogrammet var i år rekordstort og jeg syntes nok, at det var lidt overvældende at hitte rundt i det, men jeg kom da ud og fik oplevet enkelte af værkerne, selvom jeg – som kunsthistoriker – ikke primært kommer for kunstoplevelsen. Særligt Oasen i området ved Gloriascenen fungerede fint med talks og rumlige kunstværker.

Oasen i Artzone

Artzone

More than eating

Et andet af festivalens fokusområder er at gøre maden til en kerneoplevelse og man har da også som gæst kunne opleve hvordan madudbuddet på festivalen har udviklet sig over de seneste år. Over de seneste 5-10 år er Roskilde Festival blevet et sted hvor kvalitetsmad og økologi er blevet normen, bl.a. i Roskilde Foodcourt, som åbnede i 2013 i området omkring Gloriascenen. I samme område kunne man fra 2010-2015 også finde More Than Eating – festivalens levende madlaboratorium, hvor man kunne opleve alt fra fællesspisninger og workshops til alternative madevents.

Der er i sandhed sket en del siden jeg første gang deltog på Roskilde Festivalen i 1996, hvor man primært kunne får burger, pomfritter og hot dogs i madboderne.

Hansens Is på Roskilde Festival

Hansens Is har i et par år haft en eksklusivaftale med festivalen, hvilket betyder, at de i praksis leverer alt is til boderne på pladsen, foruden til deres egen Milkshakebar. Det betyder helt lavpraktisk, at det er økologisk Hansens Is du får serveret når du køber affogato i kaffebaren, bananasplit i tarteletboden og en ispind ved de mobile isvogne, som turnerer rundt på pladsen og campingarealet.

Hansens Is er et familiejet ismejeri i Jægerspris, som fremstiller is i fjerde generation. Ismejeriet producerer overvejende økologisk flødeis, skyris, yoghurtis samt sorbeter. Nogle af de elementer der gør Hansens Flødeis unik, er deres fokus på kvalitet. Råvarerne er nøje udvalg fra mindre leverandører. Den friske økologiske mælk leveres hver morgen fra økologiske køer i lokalområdet – primært fra gårdene Stensbølgård og Svanholm. Nougaten brænder de selv på mejeriet, chokoladen er fra kvalitetsproducenter såsom Valrhona og Oialla og vanillen er Hansens egen blanding fra Madagaskar og Congo – håndskrabet fra bælgen.

Man kan få Hansens Is overalt på festivalen, men Milkshakebaren i Back Alley i nærheden af food courten deres flagskib. Den åbnede sidste år med milkshakes – både med og uden alkohol og is i bæger. Altsammen meget godt, men jeg kunne nu godt have ønsket mig, at de også havde haft iscreme (softice) – gerne en særlig roskildevariant lavet specielt til festivalen. Måske det kommer næste år?

Hansens Milkshakebar

Kaffesmilkshake fra Hansens Milkshakebar

Jordbæris fra Milkshakebaren

God is og gode venner…hvad mere kan man ønske sig? Hos Timeout i Tradezone Central kunne man få Hansens iscreme. I vaffel eller bæger, med eller uden drys!

Prisniveauet i Milkshakebaren på Roskilde Festival var lige en tand højere end på Copenhell, hvor en almindelig shake (jordbær, vanille, chokolade) kostede 40 kroner. På Roskilde Festival var den helt oppe på 55 kroner, men det skyldes formentligt højere udgifter vil jeg tro, for produktet er jo stort set det samme. De tre milkshakes med alkohol kostede hhv. 120 og 115 kroner. White russian med vodka og kahlua, Pina Colada med rom
og Flirtini med rom eller vodka.

Ligesom på Copenhell mødte jeg flere festivalgæster der efterlyste mælkefri alternativer til milkshakene. For de der af den ene eller anden årsag ikke spiser mælk var der kun én mulighed hvis de blev islystige på festivalen og det var at købe ispinden Pop. En saftbaseret is med hyldeblomst, blåbær, solbær og mynte. En ganske udemærket is, men jeg ville personligt være lidt ærgerlig hvis det var den eneste is jeg kunne spise. Så kære Hansens Is…i ved, at jeg elsker jer, men I bør altså overveje at lave en mælkefri shake. I har så mange gode sorbeter i sortimentet, så det må være muligt. Alternativt, så bør mindst én af isene der bliver solgt i bæger være mælkefri.

Men overordnet set, så er jeg topbegejstret over at man kan få Hansens Is på Roskilde. Det er dejligt med festivaler, som prioriterer kvalitet og økologi.

Hansens Isbøf med havrecookies, vaniljeis og mørk chokolade! En økologisk issandwich, som bl.a. kunne købes i de små mobile Hansen Isvogne, som Svogerslev Boldklub turnerede rundt med på hele festivalpladsen og campingområdet.

Frozen daiquiries kunne man naturligvis også få på festivalen – et godt alternativ til milkshakes for dem der ikke tåler eller spiser mælk. Her er det daiquiry med passionsfrugt, som vi nød i stride strømme i daiquirybaren ved arenascenen mellem Erasure og The Jesus and Mary Chainkoncerterne på Arenascenen.

Morgenkaffe på Roskilde Festival? De havde godt nok ikke affogato (en kugle vanilleis overhældt med en friskbrygget espresseo) på menuen i The Coffee Lounge i Trade Zone, men de havde både Hansens vanilleis og espresso, så hvis man spurgte pænt, kunne det godt lade sig gøre.

Halvtamt musikprogram

Talk of the town gik ligesom på, at musikprogrammet manglede det store samlende hovednavn, som ellers har headlinet festivalen de seneste år. Jeg nævner i flæng: Prince, Paul McCartney, Bruce Springsteen, Neil Young.

Det musikalske højdepunkt for mig var helt klart Erasure, som blæse Arenateltet bagover torsdag aften med et hitpakket dansesæt, som fik publikum til at hoppe og danse. Jeg så selvsamme band på samme scene tilbage i 1997 dengang den  og har ventet med længsel på, at de skulle vende tilbage. En campet og skæv booking hørte jeg nogle i publikum omtale bandet, men sådan opfatter jeg det på ingen måde. Erasure har et bagkatalog der siger spar 2! Hit på hit. Selv min veninde, som på forhånd havde sagt at hun ikke kendte dem, kendte selvfølgelig de fleste numre da først koncerten gik i gang…

Justice med deres hårdtpumpede og medrivende electronica på Orange scene var et andet festligt højdepunkt, mens Lorenzo Woodrose – på den intime og visuelt smukke Gloriascene, som igen i år blev udsmykket af lysdesignkollektivet Obscura Vertigo – leverede en både syret og inderlig koncert med både egne sange og nyfortolkninger af gamle arbejder- og flippersange.

Roskilde Festival har de seneste år udviklet sig fra en mere traditionel musikfestival, til et engagerende fællesskab, hvor involverende tilgange til bl.a. musik-, kunst og mad og bo-oplevelsen skaber et kvalitativt og dynamisk samspil, som gør publikum til medskabere af deres egen og andres festivaloplevelse. Selvom musikken stadigvæk er vigtig, så er det – som tidligere nævnt – primært the orange feeling – summen af det hele, men særligt det sociale, musikken og maden – der får mig til, at vende tilbage igen og igen…

Ses vi på Roskilde Festival 2018? Det tror jeg nok, at vi gør…

Orange feeling

Justice på Orange

Skammelig kunst på RF17

Orange feeling

Savage Rose på orange

Morgenmad på Roskilde Festival…….



Der er lukket for kommentarer.