Satans god is på Copenhell 2017

When hell freezes over! Hansens Milkshakebar sørgede igen i år for at køle Copenhells entusiastiske og energiske publikum godt ned med iskolde Djævlepinde og milkshakes.

Copenhell – københavns helt egen festival med fokus på alverdens metalgenrer og hård rock – løb første gang af stablen i 2010 på Refshaleøen. Beliggenheden er den samme her i 2017, men festivalen og billetsalget er vokset år for år, fra 2 scener og omkring 5000 deltagere i 2010 til 3 scener og 23.000 deltagere i år.

Festivalen er blevet kaldt alt fra “Helvedes hyggelig” til den vildeste metalfest og selvom jeg har en fortid i metalmiljøet, så var det utroligt nok mit første år derude, hvilket jeg slet ikke fatter nu! Det er jo den sjoveste festival EVER! Dette års line-up var dog ikke helt ligeså stærkt, som tidligere år, selvom både Ministry, Carcass, Slayer og Rob Zombie var på plakaten, så det er egentligt lidt skørt, at jeg ikke er hoppet på vognen noget tidligere, hvor der var mere at komme efter.

Ånden fra B&W

Festivalen bliver afholdt på Refshaleøen – et stort industriområde i København, som – frem til konkursen i kulturbyåret 1996 – husede skibsværftet Burmeister & Wain. Værftet var i mange år landets største arbejdsplads med omkring 8000 ansatte. I de 20 år der er gået siden værftet lukkede har området bl.a. været brugt af Det Kongelige Teater, som har haft malersal og magasiner derude, til events, koncertarrangementer, amatør-rumprogrammet Copenhagen Suborbitals, som siden 2008 har arbejdet på at udvikle et rumfartøj til den første danske bemandede rummisssion, kreative erhverv, kontorer mv.

Festivalpladsen var lille sammenlignet med andre festivaler og er relativ overskuelig, selvom området var indrettet med alt fra Smadreland, hvor man kunne smadre biler med forskellige former for tunge slagvåben til tonerne af HEAVY METAL, til skaterampen Hell-Skate, chill-outområdet Graveyard, foruden vikingeområdet Asgård, hvor man kunne kaste med knogler (?!!?), karbade og gå i sauna. Der var altså lidt for enhver smag på Copenhell og det bedste ved det hele var, at det meste serveres med et glimt i øjet og en god portion humor!

Smadreland med B&W Sektionshal 2 i baggrunden

De 2 store haller, som tårner sig op over festivalpladsen, blev opført i 1960´erne. Den største af hallerne – B&W Sektionshal 2 – er udsmykket med det store og stemningsfulde gavlmaleri Wolf of Copenhagen, som siden 2015 har sat sit helt særlige præg på festivalpladsen. Maleriet er udført af den portugisiske kunstner Victor Ash.

Chill-outområdet Graveyard

Satans lækker is

Ingen festival uden is, som jeg plejer at sige. Ej heller Copenhell, hvor man kunne få is fra Hansens Is, som havde en mindre milkshakebar på pladsen. Sortimentet var rimeligt overskueligt; 5 milkshakes og 3 ispinde. Jeg kunne nu godt have ønsket mig, at man kunne købe softice eller vaffelis, men fair nok…jeg kan godt forstå at man valgte at lave et simpelt “less is more”-setup, som lettede ekspeditionen, selvom alle jo ved at den svenske guitarist Yngwie Malmsteen havde ret da han sagde: “How can less be more? It´s impossible! More is more”…

Og så er der lige det med, at jeg aldrig har været den store fan af milkshake. Ja, faktisk så synes jeg at det er lidt synd at ødelægge en god is ved at blande den med mælk og proppe den i en blender. Og så er milkshake jo ikke rigtigt en is, men snarere en drik…

 

Milkshakes:

FrozenHell (vaniljemilkshake)
Bloody Blend (jordbærmilkshake)
Lord of Darkness (chokolademilkshake)

og 2 mere udfordrende og djævelske shakes:

HellFire med hyldeblomstsorbet
Egyptian Plague (lakridsis, appelsinsorbet og græshopper)

Ispinde:

Rock – Saftis med hyldeblomst, mynte, solbær og blåbær.
Satans Sol – Vanilleflødeis med saftis af ananas og appelsin.
Hansens Djævlepind – Vanilleflødeis med mørkt chokoladeovertræk

Alle 3 ispinde var gamle kendinge, da det er is, som allerede findes i Hansens Is´ almindelige sortiment. Pop var blevet til Rock, Sommerstang til Satans Sol og Hansens Djævlepind var i bund og grund deres klassiske Eskimo i ny forklædning. Men hvad gjorde det når nu den var så god? Jeg var i hvert fald meget glad for, at få et nyt – limited edition – ispapir til samlingen!

Shakene blev lavet på Hansens økologiske is – god kvalitetsis lavet på gode råvarer – og biodynamisk mælk. Man bestilte og betalte ved kassen og kunne få minutter efter afhente ved udleveringsskranken. Det fungerede sådan set ret okay og ventetiden var helt fin. Prisen kan man heller ikke klage over. 40 kroner for en kvalitetsmilkshake…det er sgu´helt i orden.

Der var stort set kø konstant – men selvfølgelig mest om eftermiddagen når det var godt vejr. De fleste af dem jeg talte med var meget begejstrede over udvalget og kvaliteten – det var dog de færreste, som turde prøve den med græshopper. Ikke at de skal høre noget for det, for jeg sprang den også selv over – om man så må sige.

Det eneste kritikpunkt jeg mødte, når jeg talte med folk på pladsen, var at det ikke var muligt, at få en mælkefri shake. Alle 5 shakes var mælkebaserede, selvom et par indeholdt sorbet, så det må være en opfordring til næste år, selvom Hansens Is jo primært laver mælkebaserede is. Mælkefri shake og så lige en sort softice a la denne her, som har trendet i USA det seneste år…

Musikken 

Musikprogrammet startede relativt tidligt, når man tog i betragtning, at der var tale om en byfestival, hvor størstedelen af publikum ikke overnattede. 12:15 stod første band på scenen om fredagen…Auch! Så tidligt kom jeg i hvert fald ikke afsted, da jeg først var sent hjemme efter Ministrykoncerten aftenen før. Jeg fik ikke hørt SÅ meget musik, da der jo både skulle være tid til, at hygge med gamle venner, som jeg ikke havde set i 20 år, spise is og stene i Smadreland, som virkede sært tillokkende. Jeg fik dog set Carcass, et band jeg lyttede meget til i starten af 90´erne, Ministry, Candlemass, Airbourne, Alter Bridge, Saxon og Slayer. Ministry var klart årets højdepunkt for mig! En kort, men intens koncertoplevelse, som sluttede lige inden et crazy regnvejr gjorde festivalpladsen og vores hjemtur på cykel til en noget våd fornøjelse.

Saxon – A blast from the past

Copenhell holder max – også i regnvejr!

Inde i B&W-hallen

Fødder

Rygmærker

Slayer

Helvedes hyggelig festival

“Er du på vej ind i mørket” spørger en høj mand med et trækors, som er viklet ind i noget der ligner dreadlocks. Han står lige udenfor indgangen til festivalen. “Ja!” svarer  jeg og tænker at han nok har en billet i overskud, som han vil sælge! Men nej! I stedet for at tilbyde mig en billet strækker han armen med korset op foran mig og begynder at plapre løs om festivalen er porten til helvedet, I JESU NAVN….! En kristen missionær på korstog mod de dæmoner han mener opholder sig på festivalen. Hvis bare han turde bevæge sig helt ind på pladsen, så ville han med egne øjne kunne se, at Copenhell ER en helvedes hyggelig festival, og at publikum ikke er besat af dæmoner, men af glæde og kærlighed. All is love!

Og hold nu op, hvor er jeg vild med festivalens, altovervejende mandlige, publikum! De er vilde, entusiastiske, energiske og frem for alt venlige, kærlige og hensynsfulde – ja, altså lige på nær ham den rødhårede viking, som gik amok i pitten til Ministry. Han havde vist spist lidt for mange fluesvampe!

Copenhell! Jeg er vild med dig! Vi ses igen til næste år!

Copenhell
Refshalevej 183
1432 København K
www.copenhell.dk

Hansens Flødeis
Landerslevvej 5
3630 Jægerspris
www.hansens-is.dk



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *