Vinteris Hermon – nyt israelsk ispapir i min samling

Dette fantastiske ispapir, som ankom med brevpost fra Tel Aviv i går, er netop blevet en del af min ispapirsamling.

Det er fra Israel omkring slutningen af 50’erne eller starten af 60’erne og købt på auktion. Det er ret slidt, og jeg var meget i tvivl om jeg skulle byde på det, men jeg synes altså at den is-spisende bjørn er så fin, at jeg måtte eje det.

Der skulle, efter sigende, stå “Vinteris Hermon – J. Engelander, Jerusalem 23678” på hebraisk. Hermon er Israels højeste bjerg. Engelander formentlig producenten og nummeret er nok deres telefonnummer.

Apropos ispapir, så udstiller jeg i øvrigt en del af min ispapirsamling på Cafe Isvaerket i Stefansgade på i København fra fredag d.27.april. Der er fernisering klokken 17-nul-dut, så kig forbi!



Der er lukket for kommentarer.